Privatlivspolitik
Privatlivspolitik for TeoriLab
Senest opdateret: 2. oktober 2026
Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan TeoriLab indsamler, bruger, opbevarer og beskytter personoplysninger, når du bruger TeoriLab.dk eller TeoriLab-appen.
TeoriLab drives af Køreskole Fibiger og er omfattet af EU's databeskyttelsesforordning (GDPR), den danske databeskyttelseslov og øvrig relevant dansk lovgivning.
Vi ønsker at behandle så få personoplysninger som muligt og kun bruge oplysningerne til de formål, der er beskrevet i denne privatlivspolitik.
TeoriLab er en privat læringsapp og er ikke tilknyttet Færdselsstyrelsen eller politiet.
Dataansvarlig
Den dataansvarlige for behandlingen af dine personoplysninger er:
- Køreskole Fibiger
- CVR: 32850308
- Rønnebærparken 30, 2.th
- 4000 Roskilde
- E-mail: info@teorilab.dk
Hvis du har spørgsmål om vores behandling af personoplysninger eller ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte os på ovenstående e-mailadresse.
Hvem kan bruge TeoriLab?
TeoriLab er beregnet til personer, der er fyldt 15 år.
Du skal derfor være mindst 15 år for at oprette en konto og bruge TeoriLab.
Vi beder ikke om din fødselsdato og foretager ikke en automatisk alderskontrol.
Hvis vi bliver bekendt med, at en bruger er under 15 år, kan kontoen blive lukket, og de tilknyttede personoplysninger bliver slettet, medmindre vi er juridisk forpligtet til at opbevare bestemte oplysninger.
Oplysninger vi indsamler
Når du bruger TeoriLab, kan vi behandle følgende oplysninger:
- Navn
- E-mailadresse
- Profilbillede, hvis den Google- eller Apple-konto, du logger ind med, har et
- Teknisk bruger-ID og oplysninger, der er nødvendige for at administrere din konto og dit login
- Oplysninger om, hvorvidt du logger ind med Google eller Apple
- Den by, du skal til teoriprøve i, hvis du vælger at oplyse den
- Dato for din teoriprøve, hvis du vælger at oplyse den
- Dine besvarelser af teoriopgaver og teoriprøver
- Rigtige og forkerte svar
- Resultater og score
- Din fremgang, XP, level og optjente præstationer i TeoriLab
- Tidspunkt for gennemførte opgaver, prøver og anden aktivitet
- Dit seneste prøveforsøg på TeoriLab.dk og op til tre tidligere forsøg, du ikke nåede at aflevere: hvilke spørgsmål du fik, hvornår du startede, og de svar du tjekkede undervejs
- Dine point og din placering på ranglisten
- Oplysninger om køb og adgang, herunder købsdato, beløb, produkt, transaktions-ID, betalingsstatus og den kode, der er indløst på din konto
- Enheds-ID'er: et tilfældigt installations-ID, som appen selv danner på enheden, og på iPhone og iPad desuden Apples leverandør-ID for appen (identifierForVendor). Vi bruger ikke reklame-ID'er
- Tekniske oplysninger om de enheder, du bruger TeoriLab fra: enhedstype, mærke og model, operativsystem og version, på Android desuden systemets build-betegnelse, sikkerhedsopdateringsniveau og processorarkitektur, appversion og build-nummer, hvor appen er installeret fra, skærmstørrelse og pixeltæthed, sprogindstilling, tidszone, om der er tale om en fysisk enhed eller en emulator, omtrent hvor mange gange appen er brugt på enheden, og hvornår enheden første og seneste gang blev brugt
- Din IP-adresse og den omtrentlige by, region, det land og den tidszone, som IP-adressen peger på, når appen er i kontakt med vores server. Oplysningerne bruges til at opdage, om én konto deles af flere personer, og til fejlsøgning. Denne registrering sker kun fra appen. Når du bruger hjemmesiden, indgår din IP-adresse kun i den tekniske drift, som er beskrevet i afsnittet "Hosting af TeoriLab.dk"
- Oplysninger, som du selv sender til os i forbindelse med support, ris, ros, fejlrapporter eller andre henvendelser
Vi beder ikke om dit CPR-nummer.
TeoriLab er heller ikke beregnet til følsomme personoplysninger som eksempelvis helbredsoplysninger, oplysninger om religion, politiske forhold eller andre særlige kategorier af personoplysninger.
Du bør derfor ikke skrive sådanne oplysninger til os, eksempelvis i en supporthenvendelse, medmindre vi udtrykkeligt beder dig om det.
Login med Google og Apple
Du kan oprette og tilgå din TeoriLab-konto ved at logge ind med Google eller Apple.
Når du gør dette, modtager TeoriLab oplysninger fra den valgte loginudbyder.
Det kan blandt andet omfatte:
- Navn
- E-mailadresse
- Profilbillede, hvis din konto har et
- Et teknisk bruger-ID, som bruges til at identificere din konto
Hvis du bruger Apples funktion til at skjule din e-mailadresse, kan TeoriLab i stedet modtage den private videresendelsesadresse, som Apple stiller til rådighed.
Google og Apple behandler samtidig oplysninger i forbindelse med deres egne loginløsninger i henhold til deres egne privatlivspolitikker og vilkår.
Hvorfor vi behandler dine oplysninger
Vi behandler dine personoplysninger for at kunne:
- Oprette og administrere din TeoriLab-konto
- Logge dig sikkert ind via Google eller Apple
- Levere TeoriLabs teoritræning og teoriprøver
- Gemme dine resultater, besvarelser, score og fremgang
- Vise dig din historik og udvikling
- Tilpasse din træning på baggrund af de områder, du klarer godt eller mindre godt
- Tilpasse træningen i forhold til datoen for din teoriprøve
- Vise dig på ranglisten, medmindre du har slået det fra
- Vise dig beskeder i appen, eksempelvis om nye funktioner, en ny version eller svar på din henvendelse
- Registrere køb og give dig den adgang, du har købt eller fået af din køreskole
- Besvare supporthenvendelser, ris, ros og fejlrapporter
- Beskytte din konto mod misbrug, herunder opdage om én konto bruges af flere personer
- Beskytte vores spørgsmål og forklaringer mod ulovlig kopiering og videresalg
- Forebygge fejl og sikkerhedsproblemer
- Forbedre funktionalitet, stabilitet og brugeroplevelse
- Overholde krav efter blandt andet bogførings- og skattelovgivningen
Retsgrundlag for behandlingen
Når personoplysninger er nødvendige for at oprette din konto, levere TeoriLab, gemme din fremgang, vise dig adgangspassene i iPhone-appen eller administrere et køb, behandler vi oplysningerne, fordi det er nødvendigt for at opfylde aftalen med dig, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra b.
Når vi skal opbevare visse betalings- og regnskabsoplysninger på grund af lovgivningen, sker behandlingen på baggrund af en retlig forpligtelse, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra c.
Når vi behandler nødvendige tekniske oplysninger for at sikre TeoriLab, forebygge misbrug, fejlfinde og beskytte vores systemer, herunder oplysninger om dine enheder og din IP-adresse, sker det på baggrund af vores legitime interesse i at drive en sikker og stabil tjeneste, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra f.
Når vi viser dit navn, dit profilbillede og din teoriprøve-by på ranglisten, sker det på baggrund af vores legitime interesse i at tilbyde en fælles rangliste som en del af træningen, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra f. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod dette ved at slå visningen fra i appen, og du behøver ikke at begrunde det.
Når vi besvarer dine henvendelser, viser dig beskeder i appen og bruger ris, ros og fejlrapporter til at rette fejl og forbedre TeoriLab, sker det på baggrund af vores legitime interesse i at yde support, holde dig orienteret om tjenesten og udvikle den, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra f.
Når vi behandler en anmodning om indsigt, sletning eller andre rettigheder, herunder en sletningsanmodning sendt fra teorilab.dk/slet-konto uden login, sker det for at opfylde vores forpligtelser efter databeskyttelsesreglerne, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra c.
Vi bruger ikke statistik- eller analyseværktøjer til at følge din adfærd, og ingen af vores behandlinger bygger i dag på dit samtykke. Om RevenueCats salgstal, se afsnittet "Køb og adgang".
Tilpasning af din teoritræning
TeoriLab bruger oplysninger om dine besvarelser, fejl, resultater, score og fremgang til at tilpasse din træning og anbefale relevante områder eller spørgsmål.
Det kan eksempelvis betyde, at du får mere træning inden for emner, hvor du tidligere har haft flere forkerte svar.
Denne behandling kan efter omstændighederne udgøre profilering i GDPR's forstand.
TeoriLab bruger dog ikke dine oplysninger til automatiske afgørelser, der har retsvirkning eller på anden måde påvirker dig væsentligt på tilsvarende måde.
Resultaterne bruges alene til læring, træning og personalisering af TeoriLab.
TeoriLab drives af Køreskole Fibiger. Den, der administrerer TeoriLab hos os, kan se dine resultater, din fremgang og oplysningerne om dine enheder, når det er nødvendigt for drift, support og kontrol af misbrug. Køreskole Fibigers bookingsystem til køreelever henter ikke dine resultater fra TeoriLab, heller ikke hvis du er elev hos os.
Andre køreskoler og kørelærere har på nuværende tidspunkt ikke adgang til at se dine resultater eller din fremgang.
Hvis dette ændres i fremtiden, vil privatlivspolitikken blive opdateret, og brugerne vil blive informeret, inden en sådan funktion tages i brug.
Ranglisten
TeoriLab har en månedlig rangliste, hvor du kan sammenligne dig med andre brugere. Ranglisten begynder forfra hver måned.
Du er med på ranglisten, fra første gang du spiller et af de spil, der tæller med, eksempelvis Survival Mode eller Skilte-rush. Dit navn, dit profilbillede og din teoriprøve-by, hvis du har oplyst den, vises sammen med dine point for andre indloggede brugere.
Ranglisten er ikke offentlig. Den kan kun ses af brugere, der er logget ind i TeoriLab.
Du kan til enhver tid slå visningen fra i appen under Profil → "Vis mig på ranglisten". Herefter vises du ikke længere på ranglisten, og dit navn, dit profilbillede og din teoriprøve-by fjernes samtidig fra ranglistens data. Dine point bliver liggende uden navn, billede og by, kun knyttet til dit tekniske bruger-ID, så du kan slå visningen til igen uden at miste dem. De vises ikke for andre, så længe visningen er slået fra. Dine egne resultater og din fremgang påvirkes ikke.
Enheder og IP-adresse
Når du bruger appen, registrerer vi tekniske oplysninger om den enhed, du bruger, og den IP-adresse, appen kontakter vores server fra, samt den omtrentlige by, region, det land og den tidszone, adressen peger på.
Hver installation af appen har et tilfældigt installations-ID, som appen selv danner på enheden. På iPhone og iPad registrerer vi desuden Apples leverandør-ID for appen. ID'erne bruges til at holde dine enheder adskilt fra hinanden og til at kende forskel på en geninstallation på samme telefon og en ny telefon. De bruges ikke til reklamer og ikke til at følge dig i andre apps eller på andre hjemmesider.
Formålet er at opdage, om én konto bruges af flere personer, og at kunne hjælpe dig, hvis du melder en fejl. Oplysningen om appversion og styresystem bruger vi også til at se, hvilke versioner af appen der stadig er i brug, før vi lukker for en gammel version. Oplysningerne bruges ikke til markedsføring og deles ikke med andre.
Vi gemmer også tidspunktet for, hvornår du sidst brugte appen. Det bruger vi til at sikre, at en prøveperiode eller en købt adgang udløber til tiden, også hvis uret på telefonen står forkert.
Første gang du logger ind med din konto på en telefon, viser appen en kort besked om denne registrering, og registreringen af enhed og IP-adresse begynder først, når du har trykket OK. Beskeden vises igen, hvis du logger ud og ind igen, eller hvis du logger ind på en anden telefon.
Vi gemmer højst de 10 seneste stedregistreringer pr. enhed. Oplysningerne slettes sammen med din konto.
Ser din konto ud til at være brugt på flere enheder, viser appen automatisk en advarsel. Er det dig selv på en ny telefon eller tablet, skal du ikke gøre noget. Bliver en konto delt med andre, kan vi begrænse den, så prøver og spil er slået fra, eller i grove tilfælde spærre den. Det sker aldrig automatisk. Det er altid et menneske hos os, der vurderer sagen og træffer beslutningen. Appen viser, hvis din konto er begrænset, og du kan skrive til os direkte fra appen eller på info@teorilab.dk, hvis du mener, det er en fejl.
Registreringen bygger på vores legitime interesse i at beskytte konti mod misbrug, og den kan ikke slås fra i appen. Du har ret til at gøre indsigelse mod den. Se afsnittet "Ret til indsigelse".
Beskyttelse af indholdet
Når du er logget ind og tager en prøve på TeoriLab.dk, bliver teksten i spørgsmål, svarmuligheder og forklaringer forsynet med et usynligt mærke. Mærket er en kort kode, som er beregnet ud fra din kontos tekniske bruger-ID, og det følger med, hvis teksten kopieres.
Mærket bruges kun til ét formål: Hvis vores spørgsmål dukker op et andet sted uden tilladelse, kan vi aflæse mærket og se, hvilken konto kopien stammer fra. Mærket registrerer ikke, hvad du gør, sender ingen oplysninger til os eller andre og bruges ikke til statistik eller markedsføring.
Vi gemmer ikke mærket hos os. Det dannes, når siden vises, og findes kun i den tekst, du får vist.
Behandlingen sker på baggrund af vores legitime interesse i at beskytte vores indhold mod ulovlig kopiering, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra f.
Beskeder i appen
TeoriLab sender ikke push-notifikationer og gemmer ikke noget push-token.
Beskeder fra os vises inde i appen, når du åbner den. Det kan eksempelvis være beskeder om nye funktioner, en ny version af appen, svar på din henvendelse eller en advarsel om, at din konto ser ud til at blive brugt fra flere enheder.
Beskederne bruges ikke til markedsføring eller reklametilbud.
Hvilke beskeder du har læst, gemmes på din konto hos os, for hver enhed for sig. Til det bruger appen et tilfældigt ID for installationen på din enhed. En besked, du har læst på én telefon, står derfor stadig som ulæst på en anden. Oplysningen slettes sammen med din konto.
Firebase
TeoriLab anvender tjenester fra Google Firebase til den tekniske drift af appen og brugeradministrationen.
Vi anvender blandt andet:
- Firebase Authentication til login og brugeridentifikation
- Cloud Firestore til opbevaring af blandt andet konto-, aktivitets- og læringsdata
- Cloud Storage for Firebase til TeoriLabs eget indhold, eksempelvis billeder til spørgsmål og færdselstavler. Brugere kan ikke uploade filer
Cloud Firestore er konfigureret med den europæiske multiregion eur3.
Firebase Authentication kan indebære behandling af oplysninger via Googles infrastruktur i USA.
Firebase og Google kan også behandle visse tekniske oplysninger andre steder, hvor Google eller deres underdatabehandlere har faciliteter, i overensstemmelse med deres gældende databehandlingsvilkår.
Vi bruger ikke Firebase Analytics, Google Analytics eller andre statistik- eller sporingsværktøjer, hverken i appen eller på TeoriLab.dk. Om RevenueCats salgstal, se afsnittet "Køb og adgang".
YouTube
Lektionerne i TeoriLab kan indeholde videoer, der afspilles via YouTubes indlejrede afspiller.
Når en video vises, modtager YouTube (Google) din IP-adresse og oplysninger om din enhed, og Google kan behandle disse oplysninger efter sine egne vilkår og sin egen privatlivspolitik.
YouTube kontaktes kun, når du selv åbner fanen Video i en lektion, der har en YouTube-video.
YouTubes afspiller kører i en indbygget browser i appen. Når afspilleren vises, kan YouTube gemme cookies og lignende oplysninger på din enhed. Dem styrer Google, og Google kan bruge dem til sine egne formål, for eksempel statistik og tilpasning af indhold og annoncer. TeoriLab sætter dem ikke, har ikke adgang til dem og bruger dem ikke.
Skrifttyper fra Google Fonts
Appen bruger skrifttypen Inter, som hentes fra Google Fonts, første gang den skal bruges på en enhed. Det sker, allerede når appen åbnes, også før du logger ind.
Derefter gemmes skrifttypen på enheden og hentes ikke igen, medmindre appen geninstalleres eller dens data ryddes.
Når skrifttypen hentes, modtager Google din IP-adresse og enkelte tekniske oplysninger om forespørgslen, og Google kan behandle disse oplysninger efter sine egne vilkår og sin egen privatlivspolitik. Der sendes ingen oplysninger om din konto eller din brug af TeoriLab.
Cookies og lignende teknologier
TeoriLab.dk bruger én cookie, som holder dig logget ind, når du logger ind på siden. Den slettes, når du logger ud, og udløber ellers af sig selv efter 5 dage. Den er nødvendig for den funktion, du selv har bedt om, og kræver ikke samtykke.
TeoriLab.dk gemmer derudover nogle få oplysninger i browserens eget lager på din enhed: loginoplysninger fra dit Google-login (Firebase Authentication), dine afkrydsninger i en prøve, der er i gang, så de ikke forsvinder, hvis siden genindlæses, og dit valg af oplæsningsstemme. Afkrydsningerne fjernes, når du afleverer prøven. Resten bliver liggende, indtil du sletter browserens data for TeoriLab.dk. Oplysningerne bruges kun til at få siden til at virke og kræver ikke samtykke.
Appen gemmer indstillinger og mellemresultater lokalt på din enhed, så den virker hurtigt og også uden netforbindelse.
TeoriLab sætter ikke selv cookies eller lignende teknologier til statistik, analyse eller markedsføring, og der er derfor ikke noget samtykkebanner.
Når du åbner en lektionsvideo i appen, kan YouTubes afspiller gemme sine egne cookies på din enhed. Det sker kun, når du selv åbner videoen, og er beskrevet i afsnittet "YouTube".
Hvis TeoriLab fremover begynder at anvende sporingsteknologier eller markedsføringstjenester, opdaterer vi oplysningerne og indhenter samtykke, hvor det er nødvendigt.
Markedsføring og reklamer
TeoriLab bruger ikke din e-mailadresse til at sende nyhedsbreve, tilbud eller anden direkte markedsføring.
TeoriLab viser ikke reklamer, og vi deler ikke dine oplysninger med tredjeparter til deres egne formål.
Hvis vi fremover ønsker at sende elektronisk markedsføring eller anvende personoplysninger til nye markedsføringsformål, vil det kun ske i overensstemmelse med gældende regler og efter indhentelse af samtykke, når dette kræves.
Vi sælger ikke dine personoplysninger.
Køb og adgang
Fuld adgang til TeoriLab er en adgangsperiode på et bestemt antal dage, som hører til din TeoriLab-konto. Adgangen kan købes i iPhone-appen eller på TeoriLab.dk, og den kan også gives af din køreskole.
Køb i iPhone-appen: Adgangen købes som et adgangspas gennem Apple App Store. Passet er et engangskøb, som ikke fornyes automatisk. Apple håndterer betalingen med din Apple-konto efter Apples egne vilkår og privatlivspolitik.
Køb i iPhone-appen registreres gennem RevenueCat, som behandler oplysningerne på vores vegne. Når du åbner adgangspassene i iPhone-appen, oplyser appen RevenueCat dit tekniske bruger-ID hos TeoriLab, så passene og priserne kan vises, og et køb kan lægges på den rigtige konto. RevenueCat opretter derfor en kundepost under dit tekniske bruger-ID. Så længe appen derefter er åben, kan den fortsat udveksle oplysninger med RevenueCat, eksempelvis når et køb bliver godkendt af en forælder. Ved hver forbindelse modtager RevenueCat tekniske oplysninger om appen og enheden, eksempelvis enhedsmodel, operativsystem, appversion, sprogindstilling, App Store-land, Apples leverandør-ID for appen og IP-adresse. Køber du, modtager RevenueCat fra appen og fra Apple desuden oplysninger om købet, herunder produkt, pris, valuta, købsdato, land og Apples transaktions-ID. RevenueCat giver derefter vores server besked, og serveren lægger dagene på din konto. Refunderer Apple et køb, får vi også besked, og dagene trækkes fra igen. RevenueCat viser os desuden samlede tal for salget, eksempelvis antal køb og omsætning. Dem bruger vi kun til at følge med i salget, ikke til at følge den enkelte bruger.
Køb på TeoriLab.dk: Betalingen håndteres gennem Stripe (kort, Apple Pay og Google Pay) eller MobilePay. Efter betalingen får du en kode, som lægger dagene på den konto, der indløser den. Koden vises på siden efter betalingen og under Min side på TeoriLab.dk, og den sendes også til den e-mailadresse, du har oplyst ved købet. E-mailen sendes gennem e-mailtjenesten Resend, som behandler din e-mailadresse og indholdet af e-mailen, herunder koden, på vores vegne.
Du kan købe på TeoriLab.dk uden at være logget ind, eksempelvis hvis du køber til en anden. Så gemmer vi den e-mailadresse, du oplyser ved betalingen, sammen med købet, så vi kan sende koden og finde købet igen, hvis du skriver til os.
TeoriLab modtager ikke dine fulde betalingskortoplysninger.
Apple og de øvrige betalingsudbydere håndterer selve betalingsoplysningerne efter deres egne vilkår og privatlivspolitikker.
TeoriLab kan modtage og gemme oplysninger, der er nødvendige for at registrere og administrere købet, herunder:
- Købsdato
- Beløb
- Købt produkt og det antal dage, det gav
- Transaktions-ID, ved køb i iPhone-appen Apples transaktions-ID
- Betalingsstatus, herunder om købet er refunderet
- Hvilken konto adgangen er lagt på
- Ved køb på TeoriLab.dk: den e-mailadresse, kvitteringen og koden sendes til, og den kode, købet gav
Visse betalings- og regnskabsoplysninger skal opbevares i 5 år efter bogføringsloven, selv hvis du sletter din TeoriLab-konto. Ved sletning fjernes navn, e-mailadresse og bruger-ID fra kvitteringen i vores egen database. Betalingen findes fortsat hos Apple eller betalingsudbyderen. Se afsnittet "Sletning af din konto".
Hosting af TeoriLab.dk
TeoriLab.dk hostes hos Vercel.
Appen taler også med vores server hos Vercel, når du indløser en kode, når appen registrerer din enhed og IP-adresse, og når du sletter din konto. Vercel behandler i den forbindelse de samme tekniske oplysninger som ved besøg på hjemmesiden. Når du køber i iPhone-appen, er det RevenueCat, der giver vores server hos Vercel besked om købet.
I forbindelse med levering, drift og sikkerhed af hjemmesiden kan Vercel behandle tekniske oplysninger, eksempelvis IP-adresse, tidspunkt for forespørgsler, browser- og enhedsoplysninger samt tekniske logoplysninger.
Disse oplysninger behandles for at kunne levere hjemmesiden, sikre stabil drift og beskytte tjenesten mod misbrug og angreb.
Hvem vi deler oplysninger med
Vi videregiver eller overlader kun personoplysninger, når det er nødvendigt for at levere TeoriLab, administrere betaling, overholde lovgivningen eller på anden måde har et lovligt grundlag.
Vi deler ikke dine oplysninger med tredjeparter til deres egne formål, og vi viser ikke reklamer.
Afhængigt af hvilke funktioner du bruger, kan oplysninger behandles af eller deles med:
- Google og Firebase i forbindelse med login, database og fillagring
- Apple i forbindelse med Sign in with Apple og køb gennem App Store
- RevenueCat i forbindelse med adgangspassene og køb i iPhone-appen
- Google i forbindelse med Google-login
- YouTube (Google) i forbindelse med afspilning af lektionsvideoer
- Google i forbindelse med hentning af appens skrifttype (Google Fonts)
- Vercel i forbindelse med hosting af TeoriLab.dk og den server, appen taler med
- Stripe i forbindelse med betalinger
- Vipps MobilePay i forbindelse med MobilePay-betalinger
- Resend i forbindelse med udsendelse af e-mailen med din kode efter et køb
- Forward Email og Google (Gmail) i forbindelse med e-mails til og fra info@teorilab.dk. Forward Email videresender e-mails til adressen til vores indbakke hos Gmail
- Revisor, bogholder eller professionelle rådgivere, hvis det er nødvendigt
- Offentlige myndigheder, hvis vi er juridisk forpligtet til at udlevere oplysninger
Nogle af ovenstående virksomheder fungerer som databehandlere på vores vegne, mens andre i bestemte situationer behandler oplysninger som selvstændigt dataansvarlige efter deres egne vilkår.
Overførsel af oplysninger uden for EU og EØS
Nogle af vores tekniske leverandører er internationale virksomheder, og personoplysninger kan derfor i visse tilfælde blive behandlet uden for EU og EØS.
Følgende leverandører er amerikanske virksomheder eller har moderselskab i USA, og oplysninger kan derfor blive behandlet i USA:
- Google (Firebase, Google-login, YouTube, Google Fonts og den Gmail-indbakke, hvor vi læser e-mails til info@teorilab.dk)
- Apple (Log ind med Apple og køb gennem App Store)
- RevenueCat (adgangspassene og køb i iPhone-appen)
- Vercel (hosting af TeoriLab.dk og den server, appen taler med)
- Stripe (betaling)
- Resend (udsendelse af e-mailen med den kode, du har købt)
- Forward Email (videresendelse af e-mails, du sender til info@teorilab.dk)
Når personoplysninger overføres til et land uden for EU og EØS, sørger vi for, at der findes et gyldigt overførselsgrundlag efter GDPR.
Overførsler til USA sker på grundlag af EU-Kommissionens afgørelse om EU-U.S. Data Privacy Framework, når leverandøren er certificeret under ordningen, og ellers på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser.
Du kan få oplyst, hvilket grundlag der gælder for den enkelte leverandør, og få en kopi af garantierne ved at skrive til info@teorilab.dk.
Vi anvender leverandørernes gældende databeskyttelses- og databehandlingsvilkår, når de behandler oplysninger på vores vegne.
Hvor længe gemmer vi dine oplysninger?
Vi opbevarer ikke personoplysninger længere end nødvendigt.
Som udgangspunkt gælder følgende:
- Kontooplysninger gemmes, mens din TeoriLab-konto er aktiv
- Resultater, besvarelser, score, fremgang og anden læringsaktivitet gemmes, mens kontoen er aktiv
- Vi sletter ikke konti automatisk efter en periode uden aktivitet. Kontoen og de tilknyttede oplysninger gemmes, indtil du selv sletter kontoen — det kan du gøre i appen under Profil → "Slet konto" eller på teorilab.dk/slet-konto
- Hvis du sletter din konto, slettes navn, e-mailadresse, profilbillede, teoriprøve-by og -dato, resultater, besvarelser, score, fremgang, XP, præstationer og øvrige kontodata permanent
- Oplysninger om dine enheder, herunder IP-adresse og omtrentligt sted, gemmes, mens kontoen er aktiv, og slettes sammen med kontoen. Vi gemmer højst de 10 seneste stedregistreringer pr. enhed
- Supporthenvendelser, ris, ros og fejlrapporter, som du sender i appen eller på TeoriLab.dk, gemmes, mens kontoen findes, og slettes sammen med kontoen
- E-mails, du sender til info@teorilab.dk, ligger i vores indbakke hos Gmail og slettes ikke automatisk sammen med kontoen. Vi rydder op i indbakken mindst én gang om året og sletter e-mails, der er afsluttet for mere end 12 måneder siden, medmindre de skal gemmes som dokumentation for et køb eller et retskrav. Du kan altid bede os slette dine e-mails tidligere
- Oplysninger, der er nødvendige som regnskabsmateriale, opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører, og slettes derefter ved en årlig gennemgang. Er kontoen slettet, opbevares de uden navn, e-mailadresse og bruger-ID i vores egen database. Har du købt uden konto, kan du få din e-mailadresse fjernet fra købet ved at skrive til info@teorilab.dk
- Oplysninger kan opbevares længere, hvis det konkret er nødvendigt for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav eller for at overholde anden lovgivning
Når oplysninger ikke længere er nødvendige, slettes eller anonymiseres de.
Sletning af din konto
Du kan slette din TeoriLab-konto på to måder:
- I appen: Profil → Slet konto → Ja, slet permanent
- På teorilab.dk/slet-konto: log ind med Google, og slet kontoen med ét klik. Kan du ikke logge ind på hjemmesiden, eksempelvis fordi du bruger Log ind med Apple, kan du fra samme side sende os en anmodning med den e-mailadresse, du bruger i appen. Vi skriver først til adressen for at sikre, at den er din, og sletter derefter kontoen inden for 30 dage
Når kontoen slettes, fjernes med det samme: navn, e-mailadresse, profilbillede, teoriprøve-by og -dato, besvarelser, resultater, score, fremgang, XP og præstationer, dine prøveforsøg på TeoriLab.dk, oplysninger om dine enheder og IP-historik, beskeder og supporthenvendelser, du har sendt i appen eller på TeoriLab.dk, din plads på ranglisten, din adgang og din kundepost hos RevenueCat, hvis du har åbnet adgangspassene i iPhone-appen. Til sidst slettes selve login-kontoen.
E-mails, du har sendt til info@teorilab.dk, ligger i vores indbakke og slettes ikke automatisk sammen med kontoen. Se afsnittet "Hvor længe gemmer vi dine oplysninger?". Du kan bede os slette dem ved at skrive til info@teorilab.dk.
Er du samtidig elev hos Køreskole Fibiger, fjernes navn, e-mailadresse, telefon, adresse og noter også fra dit elevkort dér. Bookinger, lektioner og fakturagrundlag beholdes af hensyn til bogføringen, men står ikke længere med dit navn på elevkortet. Fakturaer, der allerede er udstedt til dig, og oplysningerne om dig som fakturamodtager gemmes med navn og kontaktoplysninger i 5 år efter bogføringsloven, blandt andet i køreskolens regnskabssystem. Sms'er og e-mails, som køreskolen allerede har sendt dig, og aftaler i køreskolens kalender med dit fornavn slettes ikke automatisk sammen med kontoen. Skriv til info@teorilab.dk, hvis du vil have dem slettet.
Har du købt adgang på TeoriLab.dk, beholder vi kvitteringen for købet i 5 år efter bogføringsloven. Ved sletningen fjernes navn, e-mailadresse og bruger-ID fra kvitteringen i vores egen database. Beløb, dato, produkt og transaktions-ID bliver stående.
Hos betalingsudbyderen (Stripe, og Vipps MobilePay hvis du betalte med MobilePay) findes betalingen fortsat med de oplysninger, der blev givet ved købet, herunder e-mailadressen og et teknisk bruger-ID, hvis du var logget ind, da du købte. Betalingsudbyderen opbevarer betalingen efter sine egne regler og lovpligtige frister. Vi slår kun en betaling op dér, hvis det er nødvendigt for regnskab, refundering eller en indsigelse mod betalingen.
Sådanne oplysninger bruges ikke til andet end regnskab.
Har du købt i iPhone-appen, findes købet fortsat på din Apple-konto, og Apple opbevarer det efter sine egne regler. I vores egen database beholder vi registreringen af købet (Apples transaktions-ID, produkt, antal dage og tidspunkt), men uden bruger-ID, så det samme køb ikke kan give dage to gange, og så en senere refusion kan bogføres.
Slettes kontoen et andet sted end på den iPhone eller iPad, hvor du har åbnet adgangspassene — på TeoriLab.dk, i appen på en anden enhed eller af os efter din anmodning — og står appen dér stadig åben, kan RevenueCat nå at modtage tekniske oplysninger fra appen igen og oprette kundeposten på ny, indtil appen lukkes. Skriv til info@teorilab.dk, hvis du vil have den slettet.
Der kan gå en begrænset teknisk periode, før slettede data er fjernet fra alle sikkerhedskopier og underliggende systemer.
Hvor kommer oplysningerne fra?
De fleste oplysninger modtager vi direkte fra dig eller bliver oprettet, når du bruger TeoriLab.
Vi kan også modtage oplysninger fra:
- Google, når du logger ind med Google
- Apple, når du logger ind med Apple
- Stripe eller MobilePay i forbindelse med betaling på TeoriLab.dk
- Apple og RevenueCat i forbindelse med køb i iPhone-appen
- Din enhed eller appen i forbindelse med teknisk drift
Oplysninger der er nødvendige for tjenesten
Visse personoplysninger er nødvendige for, at du kan oprette og bruge en TeoriLab-konto.
Hvis du ikke ønsker at give de oplysninger, der er nødvendige for login, brugeradministration og levering af tjenesten, kan vi ikke oprette eller levere din TeoriLab-konto.
Teoriprøve-by og teoriprøvedato er frivillige oplysninger. Visningen på ranglisten er slået til fra start, men du kan til enhver tid slå den fra under Profil. Ingen af delene er en betingelse for at bruge TeoriLab.
Sikkerhed
Vi træffer passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte dine personoplysninger mod hændelig eller ulovlig sletning, tab, ændring, offentliggørelse og uautoriseret adgang.
Adgangen til personoplysninger begrænses til personer og leverandører, som har et sagligt behov for oplysningerne.
Ingen løsning kan garantere fuldstændig sikkerhed, men vi arbejder løbende på at sikre TeoriLab og de oplysninger, vi behandler.
Dine rettigheder
Du har efter GDPR en række rettigheder i forhold til vores behandling af dine personoplysninger.
Afhængigt af omstændighederne kan du blandt andet have:
- Ret til at få indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig
- Ret til at få urigtige oplysninger rettet
- Ret til at få oplysninger slettet
- Ret til at få behandlingen af dine oplysninger begrænset
- Ret til at gøre indsigelse mod bestemte behandlinger
- Ret til dataportabilitet i de tilfælde, hvor reglerne giver dig denne ret
- Ret til at trække et samtykke tilbage
- Ret til at klage til Datatilsynet
Du kan selv hente en kopi af dine konto-, enheds- og læringsdata i appen under Profil → "Hent mine data". Filen indeholder din profil, dine enheder, din statistik, din fremgang og XP, din aktivitet, dine præstationer, dine besvarelser, din plads på ranglisten samt dine beskeder til og fra os.
Oplysninger om dine køb, dine koder, din adgang og dine prøveforsøg på TeoriLab.dk er ikke med i filen. Køb på TeoriLab.dk og din adgang kan du se på TeoriLab.dk under Min side, hvis du logger ind med Google. Køb i iPhone-appen kan du se under dine køb i App Store på din Apple-konto. Du kan altid få en samlet kopi af alt, vi har registreret om dig, ved at skrive til info@teorilab.dk.
Du kan selv slette din konto som beskrevet ovenfor.
Dine rettigheder er ikke absolutte.
Der kan derfor være tilfælde, hvor vi lovligt kan eller skal afslå en anmodning helt eller delvist.
Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte os på info@teorilab.dk.
Vi kan bede dig om oplysninger, der er nødvendige for at sikre, at vi udleverer eller ændrer oplysninger for den rigtige person.
Ret til indsigelse
Du har ret til at gøre indsigelse mod de behandlinger, vi foretager på baggrund af vores legitime interesse, af grunde der vedrører din særlige situation.
Det gælder registreringen af dine enheder, din IP-adresse og det omtrentlige sted, IP-adressen peger på, de tekniske oplysninger, vi bruger til at forebygge misbrug, finde fejl og beskytte vores systemer, det usynlige mærke i teksten på TeoriLab.dk samt visningen af dig på ranglisten, som du selv kan slå fra i appen.
Skriv til info@teorilab.dk, hvis du vil gøre indsigelse. Så stopper vi behandlingen af de pågældende oplysninger, medmindre vi kan påvise vægtige legitime grunde til at fortsætte, eller oplysningerne er nødvendige for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav.
Tilbagetrækning af samtykke
Ingen af vores behandlinger bygger i dag på dit samtykke.
Hvis en behandling fremover baseres på dit samtykke, kan du til enhver tid trække samtykket tilbage, og du vil kunne ændre dit valg i appen eller på TeoriLab.dk.
Tilbagetrækning påvirker ikke lovligheden af den behandling, der allerede er sket, inden samtykket blev trukket tilbage.
Klage til Datatilsynet
Hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på, er du velkommen til først at kontakte os.
Du har også ret til at indgive en klage til Datatilsynet.
- Datatilsynet
- Carl Jacobsens Vej 35
- 2500 Valby
- E-mail: dt@datatilsynet.dk
- Hjemmeside: datatilsynet.dk
Ændringer i privatlivspolitikken
Vi kan opdatere denne privatlivspolitik, eksempelvis hvis vi ændrer TeoriLabs funktioner, tager nye leverandører i brug eller hvis lovgivningen ændres.
Datoen øverst i privatlivspolitikken viser, hvornår den senest er opdateret.
Hvis vi foretager væsentlige ændringer i den måde, vi behandler dine personoplysninger på, vil vi informere dig på en passende måde, eksempelvis i appen eller på TeoriLab.dk.
Hvis en ændring kræver et nyt samtykke, indhenter vi dette, inden den pågældende behandling påbegyndes.
Kontakt
Har du spørgsmål om denne privatlivspolitik eller om behandlingen af dine personoplysninger, kan du kontakte:
- Køreskole Fibiger
- CVR: 32850308
- Rønnebærparken 30, 2.th
- 4000 Roskilde
- E-mail: info@teorilab.dk